søndag den 27. januar 2013

Leopard Chinos

Jeg har syet chinos til min yndlings (og eneste) lillesøster - og hun er simpelthen røvlækker i dem!! Se selv. Smukke Sidse. Mønstret er fra Onion nr. 4026 og stoffet fra Stofstedet.dk

Leopard chinos for my beautiful sister, Sidse







Udlejning af konfirmations (eller måske brude) kjole

Luna fik megen opmærksomhed og komplimenter med på vejen, da hun sidste år blev konfirmeret i denne kjole. En ret utraditionel men yndig konfirmationskjole i blød tyl i pudder, creme og gråbrune nuancer. Hun bar bl.a. en pudderfarvet pailletbolero dertil, som også kan lejes. Forleden hev vi savlende skønheden frem fra gemmerne - gid man dog bare var en str. x-small!! Luna og jeg er blevet enige om, at det er synd og skam at den bare hænger der i skabet, hvis nu en kommende konfirmandinde - eller måske brud (jeg har set den brugt som brudekjole) kan få glæde af den, så vi vil tilbyde at udleje den...forudsat at den bli'r passet godt på og returneret til os efterfølgende!!

Kjolen er som nævnt en str. x-small/34 (måske lille 36). Kontakt mig hvis det frister.

Luna wore this dress at her confirmation ceremony last year.






torsdag den 24. januar 2013

Burgundy Baby

Et par bordeauxfarvede Chris'er til min gode ven Peters lækre lille søn, Louie....(og lidt til Louies forældre - for når ret skal være ret, så er det nok lige så meget Louies forældre som den 1-årige selv, jeg forsøger at glæde med en frisksyet buks).

Jeg har lavet mine sædvanlige justeringer for at få en lidt mere skinny version af mønstret. Det er ikke så nemt at se, men bukserne har grå pyntestikninger. Stoffet er fra Stof & Stil.

A burgundy colored pair of pants for my good friend Peter's 1 year old son Louie. Based on the Chris pattern from Stof2000 - but with my usual adjustments to get a skinnier look.


tirsdag den 22. januar 2013

The Tova with a Twist

Tova mønstret fra Wiksten er ikke nyt på markedet. Det har i flere år været særdeles populært blandt hjemmesyersker - men oplevede lidt af et revival sidste år, da det blev udgivet som e-mønster. Mønstret er nemt at gå til, ikke mindst på grund af den meget udførlige beskrivelse af arbejdsgangen, der medfølger. Dette er min første Tova men absolut ikke den sidste. Jeg har dog tilladt mig at lave lidt om på 'hende', da jeg godt vil have mulighed for at lukke lidt til foran. Den rigtige Tova er med åben slids foran ved brystet + en lille krave, som jeg har udeladt. På det oprindelige mønster er der ingen lynlåse eller andre drilagtige finurligheder, så følger man det til punkt og prikke, har man en meget begynder-venlig kjole. En kjole (eller bluse - for den findes også i bluse længde) af den slags, som man elsker på en 'fed-mave-dag'. Det gråblå stof er bambustwill fra Stof & Stil, det 'trekantede' er fra Etsy.

My first Tova - but absolutely not my last one. Love my new loose fitting dress based on the very popular Tova pattern from Wiksten. I've made minor alterations to the pattern - added a zipper as I wanted to be able to close the front part of the dress. I have also changed/lowered the neckline a bit. A new favorite on those 'fat-tummy-days'...



tirsdag den 15. januar 2013

Grey & Graphic

...eller grå og grafisk om man vil. Tunikaen, der skulle have været en kjole, men grundet stofmangel blev ja, en tunika. Jeg har lånt Carole Faveros bog 'Sy til Piger 2-6 år' på biblioteket, og det er model W fra denne, der har dannet basis for denne tunika. W for Wilma har jeg bestemt. For tunikaen passer Wilma på en prik. Jeg har syet en str. 6 år - dog forlænget den lidt i ærmerne (Wilma er ca. 120 cm høj). Jeg har lavet en smule om på mønsteret. Jeg tilføjet en lynlås midt bag samt ændret lidt på halsudskæringen både for og bag. Og så har jeg valgt at rynke den nederste del til bærestykket fremfor at lave læg. Dette skyldes udelukkende dovenskab! Wilma er nede med lidt feber-halløj - derfor ingen actionpics i denne omgang. Men, pigebarnet har proklameret at det skal være hendes fødselsdags-tunika....når hun om 2 mdr. bli'r 6! Godt så. Jeg kunne egentlig godt selv bruge sådan en tunika i 'dække det fedeste sted på lårene' længde.

Det geometriske stof med triangler har jeg fundet på Etsy.

Jeg kan se at flere og flere bloggere krydrer deres indlæg med en engelsk oversættelse. Jeg forsøgte for et års tid siden at gøre samme, men kom af en eller anden årsag fra det. Måske man skulle prøve igen?

From now on I've decided to translate a bit of each blog post to English. I gave the translation idea a try a while back but somehow I forgot as time went by. I'm ready to give another go. Please, bare with me if it is not perfect.

I've just finished this little tunic for Wilma. She loves her new grey/neon/geometric corduroy tunic and she has already planned for this to be her birthday tunic - even though her 6th birthday is 2 months away! (Beeing her mother I know that she'll change her mind about what to wear for her birthday MANY times before the day comes). The tunic is based on model W from the French sewing book 'Basiques pour les 2 à 6 ans' by Carole Favero. I've done some minor alterations - added a zipper in the back and changed the neckline.





mandag den 14. januar 2013

En voksen-Chris...

Luna har venligst udlånt krop til at fremvise mosters nye Chris-bukser. Ideen er tyvstjålet her hos Christina. Min søster og jeg faldt begge pladask for Christinas fede bukser, men da min søsters behind egner sig bedre til bukser end min, blev det altså hende, der løb med Chris. Mine lange, draperede baller gør sig altså bedst i kjole. Thats a fact! (Og nej, jeg her ikke til sinde at bevise min påstand - I må tage mig på ordet.)

Bukserne lader sig nemt sy op i voksenstr. Jeg har taget udgangspunkt i den største børnestørrelse (164) og forlænget dem lidt i benene, så de passer en kone på ca. 170 cm. Rent faktisk måtte jeg sy bukserne ind - de er altså sindssygt brede for oven, de bukser. Jeg har taget mindst 3 cm i hver side af bukserne for at få noget, der minder om en str. 38 (og jeg kunne sagtens have taget lidt mere...)

Anyways, her Luna (som er en str. ca. small/36 og omtrent 172 cm høj...hun er i hvert tilfælde højere end Moster, Faster, Tante og diverse andre familiemedlemmer....så fik I lige den!!) i en lidt for stor Chris - men ideen er god....




mandag den 7. januar 2013

La Petite Magazine issue 10

Kender I det smukke og trendy online magasin La Petite Magazine?



Bladet henvender sig til os forældre, der elsker at forkæle vore øjne med æstetiske billeder af de seneste modetrends til vores afkom...(og os, der drømmer om at have råd til ydermere at iklæde vores afkom disse fede klude - men som oftest i stedet må tage til takke med at lade sig inspirere til selv at give sig i kast med egen fortolkning af disse trends - læs undertegnede)

Jeg har fået æren af lidt spalteplads i denne udgave af magasinet. Min circle-scarf DIY er nemlig overordentligt pænt præsenteret på siderne 54-58. Stolt, jo det tror jeg da nok, hun er!!




fredag den 4. januar 2013

Same Same Dress

Jeg starter det nye år, hvor jeg slap det seneste....gentagelse på gentagelse. Jeg har syet endnu en kjole ud fra New Look 6145 mønstret. Det var første gentagelse. Denne gang er den syet i fast stof - nemlig Lotta Jansdotters fabelagtige Ruta stof. Det var så næste gentagelse. Elsker det stof. Jeg må dog erkende, at den stribede udgave er min favorit. Kjolen gør sig ganske enkelt bedst i den kraftige jersey, synes jeg. Og så er jeg mest til 3/4-ærmer - men da kjolen her var udsat for en fejl 40, var der altså ikke stof nok til at dække bingovingerne helt. Længe leve cardiganen. Hvilken farve strømpebuks ville I forøvrigt vælge til denne kjole?

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år. Her forløb jul og nytår ganske stille og roligt - ikke udelukkende af egen lyst og vilje. Jeg røg ned med hold i lænden 1. juledag, så sofaen og jeg levede i en nærmest symbiotisk tilstand mellem jul og nytår.