lørdag den 19. februar 2011

Piping/tittebånds Tutorial

Som lovet tidligere kommer her en lille titte-tutorial.

Titte/pipingbånd kan enten købes færdiglavet (Stof og Stil har et pænt stort udvalg), eller du kan lave det selv. Det gøres nemmest med det almindelige hjemmebragte skråbånd - eller dit eget, fancy hjemmebagte skråbånd. (Jeg er personligt for doven til selv at lave det, med mindre jeg absolut ikke kan finde den rigtige farve, så som sol-gul, som jeg tidligere har købt i S & S. Denne farve har de nu valgt at erstatte med, imo, en mere fesen gul, øv for det.) Når jeg selv piper, halverer jeg et skråbånd, ligger en tynd bomuldsanoraksnor så tæt på folden - altså den lukkede kant - som muligt. Herefter syer jeg en stikning så tæt på den omsluttede snor som muligt. Husk at brug en lynlåstrykfod, det letter arbejdet en hel del!!

Så kommer vil til monteringen. Jeg har valgt at vise, hvordan man laver en sandwich-piping, altså syer båndet mellem 2 stykker stof. Man kan også bruge båndet som afslutningskant ligesom et skråbånd - men her er det altså den anden version, jeg fokuserer på.

I eksemplet her bruger jeg almindelig fast bomuldsstof samt en lidt mere levende babyfløjl.

1: For at få pipingen pænest, syer jeg den først fast til bomuldsstoffet. I starten kan du vælge at nåle det fast, men når du får lidt mere gefühl med det, kan du sagtens sy uden først at nåle pipingen fast til stoffet. Pipingens åbne/rå kant skal flugte med (eller i det mindste vende samme vej) som stoffets rå kant. Så syes en stikning så tæt på den omfoldede snor som muligt, resultatet bli'r pænest, hvis du kommer helt tæt på snoren.

 
2: Herefter sandwicher du din piping og ligger det stof, som skal syes sammen med 'bunden' ovenpå - som du normalt ville sy de 2 stofstykker sammen. Dernæst syes en stikning oveni den, nu netop har syet.

  
3: Et voila, du har nu begået din første piping. Jeg syer gerne en pyntestikning/topstitching efterfølgende. Dels er det prydeligt, dels holder det sømrummet på plads.


4: Nice, hvad mon det ender med?



Man kan også gøre det i en arbejdsgang - altså sandwiche og sy med det samme....det er bare min erfaring, at resultatet bli'r pænest ved førstnævnte metode....tro mig

12 kommentarer:

  1. Sikke en god tutorial.

    Det er selvfølgelig "nemmest" at købe den færdige tittekant, men synes det giver en god effekt hvis man selv lave den :)

    MVH
    Mette

    SvarSlet
  2. Tusind tak! NU skal jeg prøve det :-)

    Hvor finder du de fine, store knapper, der er syet på de to "til salg-kjoler" for et par indlæg siden? De er for fede!!!

    SvarSlet
  3. Hmmmm - tror jeg har købt dem i en engelsk webshop?! I hvert tilfælde ikke i DK.

    ...og god fornøjelse med pipingen.

    kram

    SvarSlet
  4. tak... jeg har en gang syet piping bånd og ihhh hvor det drillede, så jeg har ikke gidet det, men måske mån skulle prøve bare en enkelt eller 5 gange til, for og se om det ikke kunne lykkes :)

    SvarSlet
  5. Tusen takk for tipset:) Dette må jeg virkelig prøve!

    SvarSlet
  6. Skønt at finde ud af, at man aldrig bliver for gammel til at lære noget nyt. Sidste uge kastede jeg mig over applikationer - nu tror jeg, at der kommer applikationer OG tittekanter på alt i nærheden..... Skynd jer væk, katte ;-)
    Dejligt at du gider bruge tid på at lære fra dig - tak for det!

    SvarSlet
  7. Tak for den fine vejledning. Det skal afprøves.

    SvarSlet
  8. Tak for titte-tut. Mon snart har får taget mod til mig???

    Vær i øvrigt velkommen til at kigge forbi min giveaway.

    God søndag.

    SvarSlet
  9. Tusind tak skal du have :-) Håber, jeg kan finde ud af det, for det er sådan en fin detalje :-)

    SvarSlet
  10. Kære Groovymama

    Har fulgt din blog et stykke tid - med stor fornøjelse. Du laver nogle seje kreationer. Har du en baggrund som skrædder/designer, eller er det hele selvlært?

    KH
    Anna - ny i Blogland, men nyder de nye græsmarker;-)

    SvarSlet
  11. Håber I får pipet til den store guldmedalje, piger - jeg lover Jer, man bli'r afhængig af det!!!

    Anna, jeg er ganske autodidakt.

    Min mor var en fantastisk kreativ kvinde - hun kunne sy, hækle, male, strikke - you name it. Min allerstørste inspirations- og motivationskilde.

    Umiddelbart er det vist kun de gode sy-gener, jeg har arvet :-)

    Jeg har simpelthen bare øvet og øvet - og øvet lidt mere....og jeg ved, at min mor sidder pavestolt oppe bag det blå :-).

    SvarSlet
  12. Super tak !
    Så må vi så se om jeg kan gøre dig kunsten efter Ü Piping giver ligesom et prof løft til det hele. Jeg vil straks kaste mig over det!

    SvarSlet