mandag den 30. august 2010

Saras kjole.

Jeg skal idag sige farvel til et af mine dagplejebørn, suk. Som 'vi-ses'-gave har jeg syet den her lille tunika, som jeg håber Sara (og hendes mor) blir glade for :-). Mønstret er en let modificeret udgave af et Stof2000 mønster - en 'hurtig-kjole', nem at gå til og kan laves på relativt kort tid.

Jeg lod mig inspirere af Fruen her, da jeg skulle lave kortet. Tyl, tråd, pap og knap - så har man da et fint kort.

søndag den 29. august 2010

Stof til salg nr. 1, 3 og 5 og 6 er solgt

Så har jeg fået ryddet lidt (og jeg gentager lidt) op på hylderne, og det kan komme nogle af Jer til gode. Her lidt lækkerier til salg. Jeg har ikke gennemgået stoffet minutiøst - og det er gammelt 70er stof, så man skal ikke forvente nyt, crispy stof. Kontakt mig via mail.

1. Grazielas gule og orange æbler. Jeg har en (stor - som i ca. halvanden meter ) rest fra et dynebetræk samt et pudebetræk. Stoffet er noget tyndt - og det er repareret et par steder. En lille flænge i pudebetrækket. Grundet standen sælges det billigt for kr. 100 + porto.


2. Stof i pink, lilla, hvide nuancer i fin stand. Sælges for kr. 100 + porto for 1m gange fuld sengetøjsbredde.


3. Pudebetræk i rosa og gule nuancer. Jeg kan se nogle skjolder - ved ikke om de kan vaskes af (har ikke vasket betrækket. 50 + porto.


4. Beige, brun, orange stof - en lidt tynd kvalitet (ikke som sådan tyndslidt - bare en tynd bomuld) sælges for kr. 75 + porto for 1 meter gange fuld sengetøjsbredde.


5. Lilla, creme. God stand. Sælges for kr. 75 + porto for 1 meter gange fuld bredde.


6. Røde, gule, grønne nuancer. God brugt og vasket, men stadig skønt. Pænt stort reststykke sælges for kr. 50 + porto.


7. Polyester/bomuld (tror jeg) gardin-agtigt stof. Tyndt, let gennemsigtigt. Kun vasket - aldrig brugt. Jeg har en del af det stof. Sælges for kr. 60 + porto for 1 meter gange ca. 117 bred.

lørdag den 28. august 2010

En hviske-kjole...

Normalt syer jeg tøj, der larmer. Mine kreationer er som regel højtråbende i både farver og snit. Som regel. Her er undtagelsen. En kjole, der hvisker. En blid kreation i lys chambrey tilsat andre sarte farver. Pink kantbånd og knap er med til at hæve stemmen lidt - og kraven gi'r selvfølgelig også lidt kant. Endnu engang må jeg hive de skønne Andersine støvler frem. Nu kan jeg bare ikke helt gøre op med mig selv, om kjolen ganske enkelt larmer for lidt til at bo her hos os :-)

Update: Wilma har nu været til sin allerførste børnefødselsdag iført hviske-kjolen (og gummistøvler). Når den kommer på, synger den jo i helt perfekt :-). Dem må 'vi' ha' nogle flere af.

søndag den 22. august 2010

Tak, Peter Pan

for inspirationen. Jeg ved godt du mener, at kjolen 'lissom er lige dig og at du bare må ha' den på fredag når du skal ud med Drengene'. Beklager, jeg vil ikke bytte kjolen for Klokkeblomst - heller ikke selvom du påstår at det ville klæde kjolen at hænge på dig fremfor mit knapt 35 årige appelsinhudsprægede korpus....men, it is not going to happen - that dress is mine!!!! Muahahahahahaaaaa....(og det gi'r mig ret til at skabe mig lige så åndssvagt jeg vil, når jeg bærer den - sådan er reglen)



Her er så også lidt bonuspics af Wilma i hendes lille sorte i bedste 'I'm King of the World'-stil.

Så er vi klar til søndags-spadseretur :-)

fredag den 20. august 2010

The Little Black Dress...

Klassisk med et twist. Altså, normalt er jeg til fest og farver en masse - men, indimellem, så bli'r jeg altså også betaget af det klassiske. En sort kjole er altid en sikker vinder. Selvfølgelig med et groovy touch, når jeg skal bestemme - og det skal jeg jo her. Sort, hvid og gul - love it. Jeg er spændt på om den overhovedet kan passe Wilma. Jeg tror måske det er mere tunika længde end kjole længde, men jeg havde ganske enkelt ikke stof til mere. Jeg har lavet denne udgave en anelse bredere i snittet end de andre hagesmæk-kjoler. Mine øjne kan nemlig godt li' Wilma i A-kjoler (eller, mine øjne (og resten af mig) kan altid li' Wilma (og resten af børneflokken, naturligvis), men A-kjoler gør hende ikke mindre betagende.)

Andersine-skoene hitter til denne kjole. Eller måske de gule sandaler? Knæstrømper må der også til. Actionpics følger om hun lader sig bestikke. (Tak Guderne for Disney Sjov og fredagsslik, som måske må hives frem i utide).
 

torsdag den 19. august 2010

En denim udgave....

Jeg blir ved. Consider yourself warned!!! Jeg kan ikke få nok af de her hagesmæk-kjoler, og drømmer om dem i alle afskygninger. Her en (i mit univers) lidt mere dæmpet version i mørkeblå denim med lilla og grønne detaljer. Kjolen er til amio-salg.

Nu er jeg også så småt igang med min sorte variant - jeg mangler bare lige prikken over i'et.

onsdag den 18. august 2010

Flere hagesmæk-kjoler....

Jeg går hagesmæk-amok. Jeg er helt vild med disse kjoler. En rød kjole med hjerter og en gul udgave med ja, lidt retro-halløj.

De er begge til salg.





mandag den 16. august 2010

Til Sidse...

Jeg har syet denne kjole til min smukke, dejlige, skønne lillesøster, Sidse. Fordi hun er den, hun er.

Da mine forældre åbenbart syntes, at kun den ene af deres 2 døtre skulle udstyres med en str. 40, må lillesøster(s mand) desværre selv punge ud for sådan et par Lola'er, som man bare må ha' til den kjole :-)

Jeg har taget udgangspunkt i dette mønster - designet af denne fantastisk dygtige dame.

Scenariet: Smuk søster Sidse, sød svoger, swingin' dress, sol, søndag og  (åben) sportsvogn - og sko.

Jamen, så er det bare om at komme igang, svoger - du skal ha' købt nye sko til Sidse, arrangeret solskin og investeret i en sportsvogn inden søndag, for det siger Sidses storesøster!!! Intet er for godt til min lillesøster, og det ved min svoger heldigvis godt :-)

Elsker dig, lillesøs.

lørdag den 14. august 2010

Hvorfor har Wilma hagesmæk på?

Det var Bertrams kommentar, da han så Wilma i den nye kjole....(der er så meget mænd - og små drenge - ikke forstår...;-)

Da jeg så Klude-Lis' skønne kjoler forleden, kom jeg i tanke om, at jeg vist havde (endnu) et gammelt 60er mønster liggende i skabet, som 'lugtede lidt af Lis'...nu er det så afprøvet - med at par justeringer undervejs....og resultatet - en rød hagesmæk med gul underkjole....

Jeg synes nu altså den er blevet meget sød - det bli'r i hvert tilfælde ikke den sidste...jeg har planer om en chambrey-udgave og en 'med noget sort'...

Den er testet og godkendt af kriger-prinsessen...

torsdag den 12. august 2010

Lidt mere til Amio-hylderne....

3 stk. kjoler til lillepigen (eller drengen om forældrene det tillader :-). Kan erhverves på Amio - eller ved at smide mig en mail :-)

En sjælden gang imellem er jeg i god tid....

Seriøst, det er denondenlyn'me sjældent, at jeg er i god tid! Sådan en 4 barns mor som mig burde nok ha' tillært sig organisatoriske færdigheder - men nix, sådan er jeg bare ikke anlagt....vi når nok det hele alligevel...

Men, når det kommer til påklædning, så skal jeg (sikkert ikke overraskende) nok komme ud af starthullerne - og således er det meste af ungernes vinterovertøj i hus. Hjemmesyet, arv, forårsudsalg - ja, noget af det er vist endda forårs-forårs-udsalg, altså erhvervet helt tilbage forår 2009 - og så lige den her sag fra Hummels seneste kollektion til Albert....Jeg er pjattet med Hummels drengejakker - og den er her er da fræk...

Jeg har forresten også købt Wilmas sandaler til næste sommer....

lørdag den 7. august 2010

Amio, min Amio....

Så lykkedes det...bedre sent end aldrig, lidt har også ret, småt men godt....det er ikke ligefrem fordi min Amio-shop bugner - men, den er der :-)