lørdag den 27. marts 2010

Rie Elise Larsen-guf....

Nøj, hvor er jeg forelsket i disse kranse....de er skønne at skue.


Krans såvel som pynt kan erhverves her hos boxdelux.dk - tror det skal være påskeharens æg til Trine i år...det manglede da bare, eftersom den langørede bandit stort set hvert år glemmer Trine, men husker hendes 4 børn og mand, tsk tsk. Hvad mon mand og børn ville sige, hvis de kranse her blev årets fælles familie påskeæg, muahahahahahahaaaaa....;-)

mandag den 22. marts 2010

'Mor, er vi sådan lidt 60-70er-agtige hjemme hos os?'

Tjo, ældstedatter - det er vi vel...i hvert tilfælde når det kommer til påklædning og farvestrålende indretning af hjemmet - og samsover, det gør vi da også i stor stil...men, der er alligevel langt til bofællesskab og (fælles) bollerum :-).

Spørgsmålet fra Luna kom som jeg var ved at ligge sidste hånd på mine nye yndlingsbukser - same procedure as always - baggy og med snøre i livet....og ja, et sandt farveorgie - og stoffet - det er såmænd et gammelt 70er dynebetræk fra Bloomerskids.dk...Jeg har planer om at Wilma snarest skal udstyres med en matchende buks - Luna synes vist at de er anelse for hippie...tsk tsk - ungdommen nu til dags.


Jeg har nu altså også bukserne i en mere dæmpet, og efterhånden tyndslidt chambrey-version:



...og naturligvis også en (krøllet) Liberty udgave :-)



Og så har lige fået færdiggjort endnu en anorak...laber lilla

fredag den 19. marts 2010

Vinderen af den orange giveaway....

Min dejlige mand har udtrukket den heldige vinder - og vi skulle ikke langt på deltagerlisten, for den heldige er konkurrencens første deltager, MollyMy.

Gratulerer, dit heldige asen. Du kan smide mig en mail på trineschroede23@hotmail.com

...snart skyder jeg en en anden farvekoordineret giveaway igang - så hold endelig øje.

søndag den 14. marts 2010

Stof, stof, stof, stof....og mere stof

Så kan I godt begynde at glæde Jer, søde blog-piger - for inden længe er der fyldt op på Nannas stofhylder med de mest fantastiske designs og farver....hold et vågent øje med Bloomerskids.dk de næste par dage...knæhøj karse og bred ymer-karma for alle pengene...

fredag den 12. marts 2010

Orange giveaway....og ferie/SLUTPRUTFINALE

Om en times tid har hele familien Hakkebøf vinterferie - jow jow - bedre sent end aldrig.

Jeg har planer om at starte ferien ud med at besøge min dejlige far, der lige nu fejres på behørig vis med en afskedsreception - han går nemlig på pension...og jeg er overbevist om, at han kommer til at nyde sit otium :-) Tillykke, søde far.

Imorgen skal vi fejre Wilma, der på onsdag bli'r 3 år....3 år!!!! Hold stop - sæt lige tempoet ned, unge dame...det her kræver tilvænning fra morens side...jeg har ikke bedt om at du skulle blive 3 år så hurtigt...(et er at jeg skal vænne mig til, at du ikke længere er min lille baby puttemus - nogen andet er at indse, at jeg sgu nok efterhånden har overskredet tidsfristen for hvor længe man bruge 'aj, det er bare lidt ekstra graviditetskilo - de ryger lige så stille'-undskyldningen....dammit!!! Jeg har kun et holdbart løsningsforslag til denne problematik - jeg må blive gravid igen....muahahahaha....ik' Ronni??!! Så lover jeg at motionere lidt også.....:-)

Mandag starter vi Mors Skoda-bil og Fars Sølv-racer, som han ynder at kalde den bette Peugeot (yup, vi har endnu ikke fået os en bil med plads til alle 6 - så når hele familien skal afsted foregår det i 2 biler - men så er der til gengæld også god plads til bagage) - og sætter kursen mod Lalandia, Billund - hvor vi skal mødes med min skønne lillesøster og hendes lige så skønne familie....Monky-Tonky land here we come.

....og så til min lille, orange giveaway.

Det bli'r kun en præmie denne gang (men jeg kan allerede afsløre, at denne orange giveaway bli'r fulgt op af en grøn såvel som en lilla en af slagsen.)

Præmien består af lidt æbler, lidt damer og lidt dyr...(stof, stof og tapet)


Same procedure as always:

  • En kommentar til indlægget udløser 1 lod
  • Kommentar + tilmelding som fast læser udløser 2 lodder
  • Kommentar + tilmelding + link til denne giveaway fra din egen blog el. lign. udløser 3 lodder
Jeg udtrækker vinderen næste fredag d. 19. marts. Skriv venligst i indlægget hvor mange lodder du deltager med.

God fornøjelse og god weekend

søndag den 7. marts 2010

Lilla lækkerier til salg...

Er man heldig at ha' en lille pige på omkring 2 år (eller er man en usædvanlig fremmelig 2-årig, der selv har navigeret sig herind ;-), kan man forkæle hende med denne kjole eller tunika - begge unika.

Tunikaen kan bruges af en ca. 86/92 og kjolen (med stjerner på ryggen) er en  str. 92 - sådan ca.  Stoffet med afro-diva printet, som er brugt til kjolen, er et at mine absolutte favoritter - og jeg har stoffet i flere farvekombinationer....begge mine døtre og jeg selv har nederdele i det stof - love it.

Men, nu kunne jeg faktisk godt tænke mig lidt inspiration - hvad kunne man ellers bruges sådan et lækkert print (stretch-twill) til?

fredag den 5. marts 2010

Groovymama....

- i sin farveladeglade anorak...Jeg havde vist engang lovet at flashe actionpics af anorakken min; og ja - blegt ansigt, hængerøv og dobbelthage er nødvendige accessories til denne jakke....:-)

Jeg vil male dagen (petrol)blå - og lilla.....

De seneste anorakker fra min hånd. Den lilla har en helt speciel plads i mit hjerte, da lommen er 'hugget' fra et relativt lille stykke rest-stof, jeg for efterhånden længe siden fandt på ebay. Stoffet er praktisk taget umuligt at opdrive, da det er 'out-of-print and to-die-for...'. En lille bitte bid har jeg nu tilbage - det kommer til at ligge indtil jeg finder det helt rigtige at bruge det til...(sandsynligvis kommer det til at indgå i en kjole til Wilma:-). Lommestoffet til drengeanorakken er forøvrigt også et gammelt out-of-print design - jeg værner også om de sidste centimeter her...så, 2 stks anorakker straight from the heart...:-)

God weekend derude i blog-land.

onsdag den 3. marts 2010

Er der nogen i himlen.....

...det kan elske dig - lige så meget som vi gjorde....?!

Idag er det et år siden, min smukke, elskede, livsglade, kreative mor sov ind efter en opslidende og modbydelig kamp mod kræften. Ved sin side havde hun dem, hun elskede allermest; min far, min moster - min dejlige, stærke lillesøster og mormor, der begge sang for hende, da hun drog sit sidste suk....og så mig.

Et år er gået. Det første år 'efter mor'. Det er gået overraskende hurtigt...alt for hurtigt, for hvor har jeg været det år? Hvem har spolet frem uden mit vidende eller samtykke...? Er det hvad der sker med et menneske, der sørger og savner dybt og inderligt - at livet bli'r sat på pause mens tiden spoles frem? Jeg føler ikke at der er gået et år siden, vi stod midt i al den kaos og smerte. Jeg kan også stadig 'se' min raske mor, hendes ansigt, hendes krops konturer, hendes hænder - jeg kan mærke fornemmelsen af hende give mig et kram, nøjagtigt hvordan det føltes. Jeg kan se hende, se på min far - hendes elskede... se og mærke hende elske mig, min søster og alle vores unger...

Hvad så nu? Et år efter....hvornår sker det? Hvornår bli'r det nemmere? Jeg har det ikke meget bedre, end for et år siden; jeg sørger fortsat dybt og inderligt og savner hver eneste dag. Jeg har stadig meget svært ved at snakke om min mor og hendes sygdom - kommer til at græde næsten hver gang.

Jeg er egoistisk i min sorg. (Rent empatisk og næstekærligt kan jeg godt se ræsonnementet i, at min mor skulle ha' fred. Den sidste tid var slem, meget slem. Ingen mennesker bør gå gennem den slags udækkelige smerte. Det burde forbydes ved lov - kræft burde i det hele taget forbydes ved lov!!!) Men, jeg kan ikke sige mig fri for at selvmedlidenheden (fortsat) fylder mere; det synd for mig og min søster, at vi skal undvære vores mor - det er synd for mig, at jeg skal leve med den udækkelige smerte i sjælen, at min far har mistet sin elskede, min mormor har mistet sin datter, min moster sin søster; at mine børn og min nevø og niecer skal vokse op uden deres fantastiske Mommer. Det var faktisk også dette, der lå min mor mest på sinde, den sidste tid, tror jeg - at hun ville gøre så mange mennesker så ulykkelige...

Jeg har svært ved at se, at der skulle være en højere mening med det....

Tiden læger - det ved jeg og det tror jeg på. Jeg håber også, at jeg snart begynder at heles - bare en lille smule - for min egen og for min families skyld. Sorgen bli'r med tiden mindre - men jeg tvivler på at savnet bli'r det. Det er prisen, vi betaler for at få lov at elske et andet menneske, tror jeg.....og elsket, det var min mor -  - og jeg er sikker på, at hun sov ind med følelsen af at være dybt og inderligt elsket.

Mine tanker går til alle Jer, som har mistet.

Kram,
Trine

mandag den 1. marts 2010

En æra er slut....

Lad mig starte med at sige, at jeg føler mig som verdens heldigste og mest priviligerede mor. Jeg har de seneste godt og vel 4 år fået lov at dele hele dagen med mindst 1 af mine 4 dejlige børn. Denne æra startede med Bertrams goddag til denne verden i januar 2006. Da Bertram var 5 mdr. gammel, fandt vi ud af, at jeg var gravid igen - verdens dejligste 'whoops'er' Wilma kom til verden i marts året efter. Da jeg barslede med Bertram, gik Albert stadig i dagpleje og kunne derfor forkæles med korte dage og dejligt mange fridage, og Luna kunne kom hjem efter skole...

Den 3. barsel sluttede - jeg afholdte 4 ugers ferie og tog hul på barsel nr. 4. Vi havde valgt, at Bertram bare skulle være hjemme hos mig og den nye bebs; jeg havde det svært med at skulle sende min lille 1-årige i dagpleje, når nu han havde mulighed for at være hjemme hos sin mor. Og Bertram har knus-elsket sin lillesøster fra dag 1:-). Bevares, jeg kunne sagtens tviste min hukommelse en smule og påstå, at tiden med en nyfødt, en nybagt 1-årig og en hormonella-mor altid er en glansbilled-agtig dans på roser - det ville være en lodret løgn og direkte fortræning - men, rent faktisk var det overvejende - og måske lidt overraskende -  en dejlig, dejlig tid. Overraskende fordi, jeg nok havde forestillet mig at det blev hårdere...(gad vide om min mand nu vil sige, at jeg alligevel fortrænger og tvister:-)

Siden Bertram var lille, er vi jævnligt kommet i en skøn, lille legestue - og det fortsatte vi med efter Wilmas fødsel (arh, vi holdt vist 14 dages barsel - men så afsted igen...;-). Dejligt for Bertram at komme ud og lege med andre, glade unger og dejligt for moren at få lidt voksen-kontakt. 1 år og 8 mdr. gammel introduceredes Bertram i det små til dagplejen; han kunne komme ud og lege lidt med andre børn og jeg kunne få lidt Wilma-tid. Ja, indrømmet, så er jeg ikke sikker på, at det nødvendigvis var mit barns behov at komme i dagpleje nogle timer om dagen, men mit behov...there, I said it!!! Det var dog også en relativt kort dagpleje-tur, for et par måneder senere blev vores søde dagplejer desværre langtidssygemeldt...og så kom Bertram hjem igen (jeg havde og har det stadig sådan, at mine børn ikke skal i gæstepleje, hvis jeg - eller andre familiemedlemmer - har mulighed for at passe dem.)

Dagen jeg gruede allermest nærmede sig - den sidste barselsdag. Jeg har alle 4 gange haft meget svært ved at skulle sende mine unger i pasning. Da jeg barslede med Albert, legede vi med tanken om, at jeg skulle blive dagplejer (og ignorere det faktum, at jeg på daværende tidspunkt var nyuddannet socialrådgiver) - så jeg kunne få lov at beholde Albert hjemme en tid endnu...det var i hvert tilfælde en af bevæggrundene for at blive dagplejer...men, vi havde ikke optimale boligforhold på daværende tidspunkt, så Albert måtte ud - og jeg måtte socialrådgive...:-)

Her, godt 3 år senere var boligsituationen en anden; vi havde nu et stort, dejligt hus at boltre os i og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg blev godkendt som dagplejer, og 18. februar 2008, da Wilma var 11 mdr. gammel, startede jeg op som dagplejer med Wilma, Bertram og 2 skønne piger i pasning...fantastisk.

Nu skriver vi 1. marts 2010 - og Wilma nærmer sig med hastige skridt sin 3 års fødselsdag - og er idag debutteret som børnehavebarn. Jeg er på ingen måde i tvivl om, at min søde, sociale og meget udadvendte datter, vil komme til at stortrives som børnehavebarn - men, hvad med hendes mor?! Som jeg startede med at skrive, har jeg de seneste 4 år været sammen med mindst 1 af mine børn 24-7 - og jeg har elsket det....men, nu er det slut og jeg kan ikke sige mig fri for at være lidt misundelig på de pædagoger o.l., der nu skal dele hverdagen med mit skønne afkom. Heldigvis har ja da stadig alle mine andre, dejlige dagplejebørn at dele dagen med - men, som enhver mor ville kunne forstå, så er det ikke helt det samme;-). Nu er det andre, der skal ligge ører og krop til Wilmas forrygende, forunderlige tankespind og dertilhørende fortællinger og forklaringer, som da hun for nyligt kom farende: 

'Moooar, jeg skal lave lort - jeg er helt tung i ryggen'...:-)

Jeg sidder og små-græder lidt, mens jeg skriver dette - for jeg kommer virkelig, virkelig til at savne min lille, store datter. Det eneste, jeg fortryder den dag idag er, at jeg ikke i sin tid tog Albert ud af dagplejen, da jeg barslede med Bertram; han kunne da sagtens ha' haft et hyggeligt halvt år hjemme hos os inden han skulle i børnehave - men, jeg skænkede ikke den mulighed en tanke på daværende tidspunkt (og ingen foreslog mig det).

Jeg er absolut ingen allesteds- og altid nærværende super-mom, og jeg tror på ingen måde at mine børn ta'r skade af at være i institution/pasning - men, de hører til hjemme hos mig, det er mine børn og jeg vil ha' dem omkring mig så meget som overhovedet muligt...det er da derfor, jeg har fået dem :-)

Her får I lige et par billeder af 1 stk. nybagt og meget stolt børnehave-barn iført en til anledningen ny-kreeret forårskjole, frugtpose og madkasse...:-)